Trivsel og livskraft
Med Trivsel og Livskraft tilbyder jeg et trygt rum, hvor du kan finde ro, blive mødt som den, du er, og få støtte til at genfinde balancen i livet.
Jeg ved, hvordan det føles, når stress, angst, depression eller ADHD fylder for meget. Ikke kun som fagperson – men også fordi jeg selv har stået midt i det. Både som ramt og som pårørende.
Annette Wognsen Frederiksen
Stifter af Trivsel og Livskraft

Om mig
Jeg er optaget af at gøre en forskel for de børn, unge og familier, hvor mistrivslen er flyttet ind. Derfor arbejder jeg som frivillig pårørenderådgiver hos headspace Family.
For jeg kender ensomheden og ved af egen erfaring, hvad det gør ved en familie, når psykisk sårbarhed udvikler sig til massiv mistrivsel og skolevægring. Og jeg ved, hvordan det er at hænge i med det yderste af neglene og blive væltet af stress og depression. Jeg ved også, hvordan det er at blive sendiagnosticeret med ADHD.
Baggrund
Metakognitiv terapeut
Jeg er uddannet metakognitiv terapeut og stress coach fra Psykoterapeuterne.
Yogainstruktør
Jeg er uddannet hatha yoga-instruktør hos Nordisk Yoga i Odense og har dyrket yoga i mere end 15 år.
Kommunikationsrådgiver
Jeg er uddannet cand. mag i dansk og har arbejdet som kommunikationsrådgiver i kommuner og organisationer siden 2003.